Projekt i samarbejde med Velliv Foreningen

Psykologisk tryghed for personale i lærings- og behandlingsmiljøer

Hvordan arbejder vi med psykologisk tryghed?

Projektets formål er at styrke graden af den psykologiske tryghed hos personalet i de ni lærings – og behandlingsmiljøer, der deltager i projektet.

Graden af psykologisk tryghed måles med det digitale måleredskab The Fearless Organization Scan 4 gange undervejs. Her besvarer projektdeltagerne spørgsmål om den psykologiske tryghed indenfor fire domæner: 

  • Villighed til at hjælpe og samarbejde
  • Holdningen til risiko og fejl
  • Inklusion og diversitet
  • Åben samtale 

Målingerne viser forskelle i graden af psykologisk tryghed indenfor domænerne, ligesom de viser udviklingen undervejs i projektet. 

Udover målingerne har vi gennemført trivselsmåling med hver enkelt deltager med trivselsindexet WHO-5 ved opstart af forløbet og ved afslutningen. Dermed har vi mulighed for at se udvikling i deltagernes individuelle trivsel. 

Interventionerne i projektet består af (pr. organisation)

  • Indledende oplæg
  • 3 workshops
  • Individuel ledersparring
  • Ledersparring i gruppe på tværs af de deltagende organisationer

Efter et opstartsmøde og en indledende workshop gennemføres digitale målinger af den psykologiske tryghed pr. team kvartalsvist. Disse hurtige og anonyme målinger danner grundlag for efterfølgende workshops og lederudvikling. Ved projektets afslutning har hvert bosted gennemgået tre workshops med tilhørende målinger og ledersparring.

Ud over den løbende måling af psykologisk tryghed inkluderer projektet WHO5-Trivselsmålinger ved start og afslutning, for at dokumentere forløbets effekt. Deltagerne modtager et link til at udfylde disse korte målinger, som suppleres med løbende ledelsesstøtte.

Landsorganisationen for sociale tilbud, LOS, støtter projektet med en måling af udviklingen i sygefravær, personaleomsætning og langtidssygemeldinger.  LOS vil desuden understøtte udbredelsen af information om projektet via deres egne medier i løbet af projektperioden.

Medarbejdere fra LOS, Socialpædagogernes Landsforbund, FOA, Velliv Foreningen samt Ineva deltager i følgegruppen for projektet, hvilket sikrer bred repræsentation og erfaring.

Vi tilbyder en frivillig erfagruppe for lederne. På denne side deler vi viden og værktøjer fra projektet.

Projektet evalueres af ekstern evaluator, Ineva, der har fokus på at samle resultater og vurdere effekten af indsatserne samt hvilke forudsætninger, der gør, at metoden virker eller virker bedre nogle steder end andre. 

Projektet afsluttes med en konference d.28. november 2024, hvor metoder, værktøjer og resultater præsenteres og diskuteres.

Teamet bag Projektet

Direktør, Projektleder og Aut. psykolog

Konsulent

Stud.cand.psyk

Stud.cand.psyk

RING TIL OS

+ 45 20 85 05 03

ADRESSE

Psykologerne på Torvet - ERHVERV
Klosterbakken 15, 5000 Odense C

EMAIL

kontakt@psykologernepaatorvet.dk

OPRET FORBINDELSE

© 2024 Psykologerne på Torvet – ERHVERV. Alle rettigheder forbeholdes